Risikostyring

Som forsikringsvirksomhed består TrygVestas forretningsgrundlag af at skabe tryghed for kunderne ved at hjælpe dem med at styre og håndtere situationer, hvor en skade er opstået. Risikostyring er derfor kernen i virksomheden, og det er derfor naturligt, at der også internt fokuseres på at styre de risici, som koncernen er eksponeret for igennem driften. Struktureret og kompetent risikostyring er afgørende for, at tilliden kan fastholdes til TrygVesta og leve op til visionen om at blive oplevet som Nordens ledende tryghedsleverandør.

Risikostyringsmiljø og risikoidentifikation
Det overordnede ansvar for koncernens risikostyring er placeret hos bestyrelsen (se desuden kapitlet Selskabsledelse). Bestyrelsen fastlægger rammerne for risikostyringen, herunder risikovillighed, i bestyrelsens instruks for kapital og risikostyring. TrygVesta har etableret en række risikokomiteer og udarbejdet politikker med det formål at kontrollere, overvåge og håndtere den nuværende og fremtidige risikoeksponering bedst muligt.

Øverste organ i denne struktur er risikostyringskomiteen, som foruden koncernchefen og koncernfinansdirektøren består af formændene for de respektive risikokomiteer  For at understøtte risikostyringsmiljøet bedst muligt er der etableret en Enterprise Risk Management (ERM) afdeling, der sikrer forankring og understøttelse af risikostyringen i TrygVesta.

Udover risikostyringskomiteen er der oprettet fire specialkomiteer, som varetager risikostyringsprocessen inden for områderne:

• underwriting og genforsikring
• hensættelser
• investeringsrisiko
• operationel risiko og sikkerhed

Specialkomiteerne refererer til risikostyringskomiteen, og specialkomiteernes formænd er desuden medlemmer af risikostyringskomiteen.

Strategiske risici og kapitalstyring håndteres direkte i risikostyringskomiteen. Alle komiteer har fokus på risikostyring og har således ikke noget forretningsmæssigt ansvar.

Forretningsområdernes involvering i risikostyringsmiljøet sker blandt andet som medlemmer i de relevante komiteer, som risikoejere og deltagere i den årlige risikokortlægning, via efterlevelse og implementering af politikker og kontroller. Herunder etablering af fuldmagtsregler, tegningsretningslinjer og implementering af systemunderstøttelse. Når TrygVestas strategi implementeres gennem konkrete projekter, anvendes en fast projektmodel, hvor risikovurdering indgår som en integreret del.

TrygVesta har etableret en struktureret proces til kortlægning af risici i hele koncernen. Risikoejerne udarbejder risikobeskrivelser, foretager vurderinger af potentielle effekter og sandsynligheder og vurderer kontrolmiljøets tilstrækkelighed. Disse oplysninger opsamles i TrygVestas risikodatabase, der danner grundlaget for viderebearbejdelse i risikostyringsmiljøet til udarbejdelse af TrygVestas samlede risikobillede. Risikobilledet suppleres med en række scenarier, der illustrerer effekten af, at særlige begivenheder kan have konsekvenser i forhold til flere forskellige risici samtidigt. Koncernens samlede risikobillede samles i en årlig risikorapport, der tilgår direktionen og bestyrelsen.

Der er en direkte sammenhæng mellem de af risikoejerne identificerede scenarier og koncernens opgørelse af Individuelt Solvensbehov.

Det sker ved at opgøre de et-årige konsekvenser af sådanne risikoscenarier samt at omregne disse til det niveau af sandsynlighed, der ligger til grund for kapitalopgørelsen. Det Individuelle Solvensbehov tillægges et element, der dækker det værste sammenfald af en række delscenarier.

De enkelte risici grupperes i fem risikotyper: underwriting/genforsikringsrisiko, hensættelsesrisiko, investeringsrisiko, strategisk risiko og operationel risiko. Alle risikotyper behandles i risikoidentifikationsprocessen og gennemgås i det følgende. Nogle risici fremgår af de tre figurer og skal ses som et forsimplet billede.

Kortlægningsprocessen viser, at forsikringsrisiko og strategisk risiko er de mest dominerende risici, efterfulgt af investeringsrisiko. Operationelle risici er mindre betydende end de øvrige risikotyper.

RISIKOTYPER
Underwriting og genforsikringsrisiko

Underwritingrisiko
Underwritingrisiko er risikoen i forbindelse med indgåelse af forsikringskontrakter og dermed risikoen for, at en opkrævet præmie ikke i tilstrækkelig grad dækker de forpligtelser, som TrygVesta har overtaget. Risikoen kan udmønte sig i tab, enten som følge af enkeltbegivenheder eller over en periode som følge af en generel negativ trend i skadeudviklingen eller for lave præmier. Omvendt er der også en risiko i, at forsikringspræmierne bliver sat for højt med tab af konkurrenceevne til følge. Denne risiko styres via tariffer og løbende lønsomhedsovervågning og dels via forretningsgange, acceptpolitik og fuldmagter. Enkeltbegivenheder kontrolleres og afdækkes primært ved brug af genforsikring, mens risikoen i forbindelse med den underliggende udvikling kontrolleres via tæt opfølgning og omfattende rapportering på de enkelte forsikringsområders væsentligste nøgletal.

Genforsikring
Brug af genforsikring er en vigtig del af den daglige risikostyring. Den løbende risikostyring understøttes af TrygVestas interne ALM model, som også anvendes til at vurdere påvirkningen af forskellige genforsikringsalternativer. Koncernens reassurancekontrakter tegnes for den samlede nordiske forretning, hvorved der opnås betydelige prismæssige synergier.

På property-området er større begivenheder i 2009 dækket af en katastrofereassurance på 5 mia. DKK med en egenregning maksimalt på 105 mio. DKK i Danmark og maksimalt 105 mio. NOK i Norge. Den primære risiko for enkeltbegivenheder er stormskade, og dækningens omfang er fastlagt ved brug af simulationsmodeller således, at denne dækning statistisk set vil vise sig at være utilstrækkelig mindre end én gang hvert 250. år. TrygVestas risiko i forbindelse med naturskader i Norge er desuden begrænset gennem deltagelse i Norsk Naturskadepool.

Genforsikringsprogrammet for katastrofer dækker desuden andre katastrofebegivenheder herunder terrorbegivenheder op til 3,75 mia. DKK, idet dækningen ved terror gælder for bygninger, løsøre og driftstab med en samlet forsikringssum på op til 500 mio. DKK. For ulykkes- og arbejdsskadepolicer er der købt katastrofegenforsikring med en egenregning på 50 mio. DKK og med en dækning op til 1,5 mia. DKK ved skader, som udspringer af samme begivenhed herunder terror.

Herudover købes genforsikring for en række brancher, der erfaringsmæssigt viser væsentlige udsving. De største enkeltrisici i industriporteføljen er på property-området beskyttet af en genforsikring med dækning op til 1,5 mia. DKK / 1,6 mia. NOK / 1,8 mia. SEK med en egenregning på 100 mio. DKK/NOK/SEK ved første skade og 50 mio. DKK/NOK/SEK på efterfølgende. For property-risici over denne grænse købes fakultativ genforsikring. Øvrige brancher, der omfattes af genforsikring, er eksempelvis Ansvar, Motor, Sø, Fiskeopdræt og Garantiforsikring. 

Eksponeringen for terrorskader af biologisk, kemisk eller radioaktiv karakter kan i dag kun delvist afdækkes via genforsikring. TrygVesta har gennem flere år arbejdet aktivt inden for brancheorganisationen Forsikring & Pension for at få etableret en national løsning på dette problem. Arbejdet blev afsluttet i 2008, idet folketinget i juni måned vedtog ”Lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet”. Loven indebærer, at staten yder en garanti på indtil 15 mia. DKK for det samlede danske marked til dækning af sådanne skader, ud over det niveau der kan afdækkes via reassurancemarkedet.

I tilfælde af en større forsikringsbegivenhed, der er omfattet af genforsikringsprogrammet, kan der forekomme større tilgodehavender hos genforsikringsselskaber og dermed også en kreditrisiko. Denne risiko håndteres ved krav til kreditvurderingen af reassurandørerne og spredning af reassurance på flere reassurandører. TrygVesta har desuden etableret en security komite med det særlige fokus at håndtere kreditrisiko i forbindelse med reassurance tilgodehavender.

Hensættelsesrisiko
Når forsikringsperioden er udløbet, knytter forsikringsrisikoen sig til erstatningshensættelserne, der afsættes til at dække fremtidige betalinger på allerede indtrufne skader. Efter en skade er indtruffet, går der typisk et tidsrum, indtil kunden anmelder skaden. Herefter kan der, afhængig af skadens kompleksitet, gå relativt lang tid, før skadebeløbet er endeligt opgjort. Især på personskader kan forløbet være langvarigt, og selv når skaden er afsluttet, er der en risiko for, at den senere genoptages med yderligere udbetalinger. Erstatningshensættelsernes størrelse bestemmes ved både individuelle vurderinger og ved statistiske beregninger. Ved udgangen af 2008 udgjorde erstatningshensættelserne 19.715 mio. DKK, og varigheden var i gennemsnit 3,3 år.

Størstedelen af erstatningshensættelserne vedrører personskader og er blandt andet eksponeret mod ændringer i inflation, diskonteringsrente (se også punktet renterisiko under investeringsrisiko), udbetalingsmønstret, konjunkturer, lovgivning og domme. Der vil altid være en betydelig usikkerhed knyttet til opgørelsen af erstatningshensættelserne. TrygVesta håndterer dette via en hensættelsespolitik, modelanalyse, kontrolberegninger samt opfølgning og reviews for at kunne matche hensættelser med skadebetalinger så præcist som muligt. Historisk set har hensættelsesrisikoen både givet væsentlige negative og positive resultatpåvirkninger (afløb) for mange forsikrings-selskaber, og dette vil også kunne ske fremover.

Erstatningshensættelser, som vedrører løbende ydelser i dansk arbejdsskade, diskonteres med gældende markedsrente samtidig med, at de årligt opskrives med løninflationen. Som en konsekvens af dette udsættes TrygVesta for en eksplicit inflationsrisiko i forbindelse med ændringer i den danske løninflation. Risikoen er afdækket ved indgåelse af en inflationsswap.

Investeringsrisiko
Investeringsrisiko er risikoen for, at udsving på de finansielle markeder påvirker driftsresultatet og dermed den økonomiske stilling. Aktivsammensætningen fastlægges på baggrund af den af bestyrelsen godkendte risikoinstruks, herunder rammer for aktivtyper, geografisk fordeling og risikoprofil på henholdsvis obligationer, aktier og ejendomme for hvert selskab inden for koncernen. I aktivsammensætning og investeringsaktiviteterne er der fokus på renterisiko, sikkerhed og likviditet.

Renterisiko
Udsving i renteniveau udgør en af de væsentligste komponenter i fastsættelsen af investeringsrisikoen. Samtidigt diskonterer TrygVesta erstatningshensættelserne i henhold til IFRS regnskabsreglerne (markedsværdi), hvilket betyder at erstatningshensættelserne også er eksponeret i forhold til renterisikoen. Et faldende renteniveau vil øge værdien af koncernens obligationsportefølje, men vil samtidig medføre at erstatningshensættelserne stiger. Ændringer i renteniveauet har således en modsatrettet effekt på aktiver og passiver. Det er et væsentligt element i TrygVestas risikostyring, at obligationsporteføljen indrettes således, at disse to effekter udligner hinanden så præcist som muligt.

Beholdningen af rentebærende værdipapirer udgjorde pr. 31. december 2008 29,5 mia. DKK, mens erstatningshensættelser diskonteret med en markedsrente udgjorde 19,7 mia. DKK for egen regning. De tilhørende varigheder udgjorde henholdsvis 1,7 og 3,3 år. Forskellen i varighed skal ses i lyset af, at obligationsbeholdningen er væsentligt større end de diskonterede hensættelser. Et parallelskift af renteniveau på 1 % ville medføre et fald i markedsværdi af værdipapirerne på 512 mio. DKK, mens den modsatrettede påvirkning af hensættelserne ville udgøre 562 mio. DKK, som svarer til en nettoeffekt på 50 mio. DKK.     

TrygVesta ønsker at reducere nettorenterisikoen så meget som muligt og vil derfor i 2009 indføre en omlægning af de samlede investeringsaktiver i en hedgende og en aktiv portefølje. Den hedgende portefølje vil bestå udelukkende af rentebærende aktiver og vil i videst muligt omfang matche det forventede cash-flow på de diskonterede hensættelser. Som en konsekvens vil nettorenterisikoen for den hedgende portefølje sammen med hensættelserne være tilnærmelsesvis nul overfor en vilkårlig ændring af rentekurven.

Den første af figurerne illustrerer ved stokastisk simulation baseret på TrygVestas interne model, hvordan kursreguleringer påvirker passiver samt aktiver i den hedgende portefølje.  På baggrund af den interne model kan der opgøres, at nettorenterisikoen med 90 % sikkerhed vil holde sig inden for et interval på +/- 115 mio. DKK.

Kursreguleringer på aktiverne styres af renteændringer på den faktiske obligationsbeholdning, der i stort omfang udgøres af danske realkreditpapirer, mens de modsvarende reguleringer på hensættelserne styres af ændringer i den af Finanstilsynet foreskrevne diskonteringsrente- kurve. Indtil for nylig har denne været beregnet som Euro swaprentekurven tillagt et spænd mellem dansk og tysk statsrentekurve. I forbindelse med den finansielle krise er der konstateret at spændet mellem realkreditrenter og statsrenter blev udvidet markant. Når den interne model opdateres til at tage højde for renteforhold, som de der er konstateret i 2008, opleves en markant stigning i nettorenterisikoen som illustreret i figureren Efter udvidelse af rentespænd. I denne situation vil nettorenterisikoen med 90 % sikkerhed svinge inden for et interval på +/- 260 mio. DKK. Som reaktion på de problemer den finansielle krise har skabt for især livsforsikringsselskaber har Finanstilsynet i oktober 2008 revideret metodikken for opgørelse af rentekurve til diskontering af danske forsikringsselskabers hensættelser. Det betyder, at denne nu i langt højere grad følger udviklingen for danske realkreditobligationer. Med denne nye metodik viser TrygVestas interne model, at nettorenterisikoen reduceres væsentligt til et niveau, hvor udsvingene i 90 % af tilfældene vil holdes inden for et interval på +/- 120 mio. DKK. 

Aktie- og ejendomsrisiko
Aktie- og ejendomsporteføljer er udsat for risici som følge af ændringer i henholdsvis aktie- og ejendomsmarkederne. Sådanne risici styrer TrygVesta ved hjælp af rammer for placeringer i forskellige aktivklasser. I visse tilfælde benyttes desuden rente- og aktiederivater i forbindelse med investeringsaktiviteterne.

Beholdningen af aktier er primært fokuseret på de store likvide aktiemarkeder i Europa og USA (se grafen i kapitlet Investeringsvirksomhed). TrygVesta har valgt en strategi med en forholdsvis lille vægt i Norden (cirka 20 % pr. 31. december 2008) for at mindske selskabsrisikoen, da en stor del af markedet i disse lande består af nogle få selskaber. Samtidig knyttes de enkelte aktiemandater op til et anerkendt sammenligningsindeks (MSCI), et såkaldt benchmark, som følges tæt. Porteføljens 25 største aktier udgjorde pr. 31. december 2008 cirka 32 % af den samlede noterede aktiebeholdning.

TrygVesta nedbragte i januar 2008 aktieandelen væsentligt. Aktieandelen udgjorde 3,4 % i slutningen af 2008 mod 11,9 % i slutningen af 2007 og 15,4 % i maj 2007. Denne reduktion har begrænset kurstab på aktier betydeligt. Samlet har den finansielle krise givet anledning til tab på 887 mio. DKK på aktier. I 2008 købte TrygVesta hovedkontordomicilet i Ballerup, hvorved ejendomsandelen steg væsentligt. Denne andel forventes reduceret over tid.

Valutarisiko
TrygVesta er eksponeret mod valutakursændringer, men risikoen minimeres gennem valutaderivater ligesom betalingsstømme tildels modsvarer hinanden. Koncernens præmieindtægter i udenlandsk valuta modsvares for størstedelen af erstatninger og omkostninger i de samme udenlandske valutaer, som hovedsagelig er NOK, EUR, SEK og USD. Det vil sige at et forventet overskud vil være negativt påvirket af fald i valutakursen. Den resterende begrænsede valutarisiko i forbindelse med fremtidige betalingsstrømme i udenlandsk valuta afdækkes ikke.

Risikoen for værditab på balanceposter som følge af valutakursændringer afdækkes med valutaderivater i overensstemmelse med en generel afdækningsprocent på 90 % -100 % pr. valuta. Den regnskabsmæssige nettoværdi af den norske enhed tilstræbes afdækket 98 % -100 %.

Valutakursen på NOK imod DKK er i årets løb faldet fra 93,51 til 75,72, svarende til 19 %. Dette er hovedårsagen til årets valutakursregulering af værdien af de udenlandske enheder på -640 mio. DKK, som i kraft af afdækningspolitikken er valutaafdækket med en gevinst på 615 mio. DKK, hvilket svarer til en nettoeffekt på -25 mio. DKK. Begge poster er ført som bevægelser direkte på egenkapitalen.

Kreditrisiko
Kreditrisiko er risikoen for tab i tilfælde af, at modparter ikke opfylder deres forpligtelser. I forbindelse med investeringsvirksomheden drejer det sig hovedsageligt om udstedere af obligationer og modparter på øvrige finansielle instrumenter. TrygVesta styrer kreditrisiko og koncentrationsrisikoen via investeringsrammer og krav til rating (se kapitlet Investeringsvirksomhed for oversigt over obligationsbeholdningens ratingfordeling og geografisk fordeling). Tilgodehavender i danske banker er fra oktober 2008 til 2010 omfattet af en statsgaranti.

Den finansielle krise i 2007 og 2008 understregede betydningen af styring af risici herunder kreditrisiko.

TrygVesta har ikke investeret i subprimelån, CDO’er og lignende produkter og har i den sammenhæng ingen tab som direkte følge af den finansielle krise.

Læs mere i Investeringsvirksomhed. 

Debitorrisiko
Der er risiko for, at kunder ikke betaler deres forsikring. Derfor har TrygVesta forstærket indsatsen og processerne over for kunder med kontoordning, større kunder og erhvervskunder i brancher, der påvirkes kraftigt af konjunkturændringer. Der er således foretaget en særskilt gennemgang af ratingen for kunder med større præmievolumen for vurdering af konkursrisikoen.

I løbet af 2008 blev hensættelserne til debitorrisiko øget 13 % til 120 mio. DKK.

Operationel risiko
Operationelle risici knytter til fejl og mangler i interne processer, svindel, nedbrud i infrastruktur, it-sikkerhed og lignende. Da operationelle risici hovedsageligt er af intern karakter, fokuserer TrygVesta her på etableringen af et tilfredsstillende kontrolmiljø for koncernens aktiviteter. I praksis organiseres dette arbejde ved hjælp af procedurer, kontroller og retningslinjer, som dækker de forskellige aspekter af koncernens aktiviteter, herunder it-sikkerhedspolitikken. Der er også etableret en sikkerheds- og efterforskningsenhed, der blandt andet håndterer svindel, it-sikkerhed, fysisk sikkerhed og beredskab.

For at undgå utilsigtet overtrædelse af konkurrencelovgivning er der gennemført et uddannelsesprogram i konkurrencelovgivning i hele organisationen.

Der er udarbejdet beredskabsplaner til håndtering af de væsentligste områder. Et eksempel er beredskabsplanerne i de enkelte dele af forretningen til håndtering af en situation med længerevarende it-nedbrud. Herudover er der etableret en krisestyringsstruktur i tilfælde af, at en større krise rammer TrygVesta.

Strategisk risiko
Strategisk risiko er knyttet til TrygVestas valg af strategisk position, herunder it-strategi, time-to-market, samarbejdspartnere og omdømme samt ændringer i markedsforholdene, herunder konkurrencesituationen, fald i præmieraterne og udviklingen i Nye Markeder.

Den strategiske risiko styres gennem en strategisk planlægningsproces. Inden for rammerne af koncernens vision fastlægger bestyrelsen den overordnede strategi, hvilket danner udgangspunkt for koncernledelsens videre strategiarbejde. I dette arbejde bliver balanced scorecard anvendt som værktøj, som løbende sikrer opfølgning på implementering af strategien, og de initiativer som iværksættes i forretningsområderne. I løbet af året styres strategien gennem direktionsmøder og opfølgningsmøder, hvor områdernes balanced scorecard behandles. TrygVestas samarbejdspartnere har fuld strategisk fokus, og der værnes om omdømmet via værdier, fokus på klagesager og med en intern og ekstern kommunikationspolitik. Herudover foretages løbende markedsovervågninger, som sikrer, at vurderingen af omverdenen hviler på et opdateret grundlag, hvad enten det vedrører konkurrenters initiativer på markedet, ny lovgivning eller andre omverdensforhold af betydning for koncernen. 

Det samlede risikobillede
TrygVesta anser strategisk risiko og forsikringsrisiko (underwriting og hensættelser) for de væsentligste risikotyper. Begge risikotyper er tæt knyttet til forretningen som skadeforsikringsselskab. Investeringsrisikoen er på et tilfredsstillende niveau via den nuværende investeringsstrategi. Den operationelle risiko anses for knap så stor som de øvrige risikotyper.

Finanskrisen har påvirket TrygVesta negativt, men dog kun i relativ begrænset omfang, hvilket er resultatet af en velfungerende risikostyring i koncernen. TrygVesta anser risikoidentifikationsprocessen og det samlede risikobillede som tilfredsstillende i forhold til den af bestyrelsen fastlagte risikovillighed. Der arbejdes dog kontinuerligt på yderligere optimering af sammenhæng mellem risiko og afkast samt yderligere reduktion af uønskede risici.