Forsikringsbranchen i Norden

Branchen generelt
De nordiske forsikringsmarkeder har høj udbredelse af traditionelle forsikringsydelser såsom bil-, hus-, transport-, arbejdsskade- og ulykkeforsikringer. Volumenvæksten er omtrent på linje med BNP, hvortil kommer effekten af prisændringer over tid, og lønsomhed, der varierer med udviklingen i erstatningsudgifterne.

Det nordiske marked er kendetegnet ved direkte salg af forsikringer til privat- og erhvervskunder. For store industrikunder foregår kontakten enten direkte fra forsikringsselskabet eller via en forsikringsmægler. Kontakten til kunderne foregår via telefonsalg, forsikringssælger, forsikringsmægler, bankassurance og i mindre omfang via internettet.

Prisen på et forsikringsprodukt bestemmes på baggrund af forventede skadeerstatninger, salgs- og administrationsomkostninger og ønsket indtjeningsniveau.

Den nordiske forsikringsbranche havde i 2008 samlede estimerede præmieindtægter på cirka 140 mia. DKK, og branchen udgjorde dermed cirka 1,8 % af regionens samlede BNP. Markedet er kendetegnet ved at nogle få store selskaber har en forholdsvis høj markedsandel i forhold til andre lande. De fire største selskaber i hvert land har således en samlet markedsandel på mellem 64 % og 87 %. Endvidere arbejder de store selskaber pan-nordisk, og de fire største selskaber har således en samlet markedsandel på cirka 46 % i Norden.

For de store selskaber i forsikringsbranchen i Norden var 2008 præget af fortsat god basisindtjening inden for forsikringsaktiviteterne. Det samlede resultat blev dog påvirket negativt af de turbulente finansielle markeder.
   

UDFORDRINGER

Forsikring og økonomisk afmatning
Forsikringsbranchen er karakteriseret ved en robust underliggende forretning, idet forbrugere og virksomheder ønsker at aftale sig til tryghed, eller fordi forsikring er lovpligtigt.

En økonomisk afmatning vil dog generelt medføre mindre vækst som følge af lavere bilsalg og ejendomssalg, ligesom antallet af erhvervsforsikringer og arbejdsskadeforsikringer vil være påvirket af konjunkturforløbet. Disse faktorer opvejes dog til en vis grad af løbende prisstigninger.

Historisk har lavere økonomisk aktivitet generelt ikke påvirket erstatningsudgifterne negativt. Dette skyldes en kombination af mere forsigtig adfærd, færre kørte kilometer og mulighed for billige indkøb til skadeudbedringer. Endvidere har der i tidligere perioder med lav økonomisk aktivitet kun i begrænset omfang kunnet konstateres usædvanlige stigninger i antallet af for eksempel indbrud eller svigagtige skadeanmeldelser.

Konkurrencen i den nordiske forsikringsbranche
De store nordiske forsikringskoncerner arbejder alle med fokus på lønsom og sund forsikringsdrift, hvilket betyder, at branchen som helhed i de senere år har konstateret en forholdsvis stabil og lønsom periode. Konkurrencen kan groft deles i priskonkurrence og servicekonkurrence. Mindre forsikringsselskaber har de senere år valgt lavere priser som middel for at tiltrække kunder, mens de store selskaber har fokuseret på service og dækningsudvidelser. Konkurrencesituationen i hvert marked er nærmere beskrevet i De nordiske forsikringsmarkeder.

Investeringsresultater
Alle forsikringsselskaber har investeringsporteføljer, hvor midler til senere skadeudbetalinger anbringes. Disse investeringsporteføljer placeres typisk i aktier, ejendomme og obligationer, men dele af branchen har også valgt at placere porteføljer i hedgefonde og strukturerede finansielle produkter. Delårsrapporterne fra de nordiske forsikringsselskaber offentliggjort i 2008 viser tydeligt den negative indflydelse fra tab på værdipapirer på investeringsresultat og kapitalforhold.

På grund af dårlige investeringsresultater og i mange tilfælde lavere egenkapital må mindre velkonsoliderede selskaber i de kommende år øge indtjeningen fra forsikringsdriften betydeligt, hvilket hovedsageligt sker gennem priser.

TrygVesta har ingen strukturerede finansielle produkter eller hedgefonde og valgte allerede i 2007 og tidligt i 2008 at reducere vægten af aktier i investeringsporteføljen. Dertil kommer at obligationsporteføljen er placeret i likvide og almindelige papirer med gennemsnitlig 2 års løbetid.

De nordiske arbejdsmarkeder
I årene før 2008 var mangel på arbejdskraft en udfordring i hele Norden – dels på grund af lønpres og dels på grund af vanskeligheder med at tiltrække og fastholde arbejdskraft. 2008 markerer dog et skifte mod stigende arbejdsløshed og sandsynligvis lavere lønstigningstakter.

På længere sigt har virksomhederne dog en række udfordringer, da de store årgange fra perioden efter 2. verdenskrig forlader arbejdsmarkedet og erstattes af væsentlig mindre årgange fra 1980’erne og 1990’erne. Blandt andet derfor arbejder regeringerne i Norden på at øge udbuddet af arbejdskraft. Dette kan ske blandt andet ved en bedre integration og højere beskæftigelsesfrekvens på arbejdsmarkedet af indvandrere fra ikke-vestlige lande.  
 

MULIGHEDER

Skadeindkøb
De foregående års høje økonomiske aktivitetsniveau har øget erstatningsudgifterne på grund af højere lønninger og materialepriser. Den lavere økonomiske aktivitet i 2009 vil sandsynligvis skabe bedre indkøbsvilkår for selskaber med fokus på styring af indkøb. Forsikringsselskaber er, med deres vedvarende indkøb af varer og tjenester i erstatningsøjemed, en stabil og attraktiv samarbejds-partner for mange leverandører. Dette gælder specielt i en periode med lavere økonomisk aktivitet.

Private sundhedsforsikringer
Markedet for private sundhedsforsikringer i Norden og specielt i Danmark er vokset kraftigt de senere år. Den nordiske velfærdsmodel er bredt udbygget, men på sundhedsområdet har øget belastning af de offentlige hospitaler og ønske om hurtigere behandlingstider åbnet op for privat behandling. Dette behov imødekommes med private sundhedsforsikringer. I 2008 var væksten mere end 70 %, og den stærke vækst skyldes, at sundhedsforsikringer er blevet en del af flere virksomheders lønpakker. TrygVesta forventer, at det samlede marked for sundhedsforsikringer i Danmark vil passere en million forsikringer i 2009.

Det norske marked for sundhedsforsikringer er mindre end det danske, hvilket skyldes en stærk offentlig satsning på helse og velfærd. Ikke desto mindre er der god vækst i markedet, der ses som supplement til det offentlige system.

Klimaændringer
Vejrrelaterede skader har naturligt stor indflydelse på forsikringsselskaber. Klimaet i Norden er blevet varmere og forventes fremover generelt at ændre sig mod et varmere, mere fugtigt og blæsende klima, hvilket betyder øgede skadeudgifter. TrygVesta vurderer løbende risikofaktorerne for ændrede skademønstre med henblik på korrekt prisfastsættelse af for eksempel ejendoms- og villaforsikringer. Klimaændringerne giver dog også muligheder, idet vi kan rådgive kunderne om, hvordan skader undgås, og vi tilpasser dækningerne, således at kundernes bekymringer reduceres.

Solvency II implementering
I de seneste år er der foregået et arbejde hen mod nye EU-regler for solvens, det såkaldte Solvency II. De nye regler vil få betydning for forsikringsselskabers kapitalstruktur og stille større krav til selskabernes kompetencer inden for risikostyring og kontrol. TrygVesta har siden 2002 arbejdet med en intern kapitalmodel (ALM), som danner grundlag for opgørelsen af det individuelle solvensbehov, suppleret med kvalitative vurderinger af udvalgte risikoscenarier fra koncernens interne risikostyringsmiljø. Solvency II reglerne vil kræve øget ekspertise og spidskompetencer, hvilket kan øge konsolideringen i markedet som følge af mindre selskabers behov for og manglende ressourcer til at leve op til de nye avancerede krav.